Generalforsamling 2021 flyttes til 21. august

Alle beboere skulle gerne have modtaget nedenstående skrivelse i deres postkasser tirsdag d. 6. april. Hermed også en elektronisk orientering:

———–

Kære beboere i Bastiansminde

Årets generalforsamling – samt den fra sidste år – var planlagt til afholdelse lørdag d. 17. april. Vi har i bestyrelsen håbet på at det kunne lade sig gøre, men som det ser ud nu, hvor vi ikke kan vente længere med en udmelding, må vi desværre igen udskyde den jf. det gældende forsamlingsforbud. 

Vi omdeler dog inden udgangen af april regnskabet for 2020. Husk at gem det, for vi vil samtidig bede jer sætte nyt kryds i kalenderen for årets generalforsamling:

LØRDAG D. 21. AUGUST 2021 KL. 10.00

Her burde de fleste være vaccineret og et forsamlingsforbud være ophævet. Vi holder som tidligere beskrevet to generalforsamlinger på dagen, hvor den første vil være for 2020 (i kort form). Derefter årets generalforsamling, hvortil man kan indsende forslag. Husk at det lyder således i vores vedtægter:

“Forslag fra medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest ugedagen før generalforsamlingens afholdelse, disse skal omdeles 3 dage før.”

Det betyder at forslag altså skal afleveres i bestyrelsens postkasse eller pr. email senest lørdag d. 14. august 2021.

Husk også at overveje om du ønsker at stille op til bestyrelsen, da der jo skal stemmes om en del bestyrelsesposter på de to generalforsamlinger.

Har du spørgsmål eller ønsker du hjælp til at få formuleret et forslag på en god måde eller vil du gerne høre mere om bestyrelsesarbejdet, er du altid velkommen i vores åbningstid mandage mellem 19-20.

Bedste hilsner og godt forår

Bestyrelsen

 

Scroll to Top