Vurderingsstyrelsen har netop offentliggjort Bastiansmindes grundværdi til 542.2 mio. kr. Det er, som varslet, væsentlig højere end den tidligere grundværdi på 82.6 mio. kr. Den væsentlig højere vurdering betyder dog ikke at grundskylden stiger tilsvarende, idet
- Skattesatsen på grundskyld sænkes
Grundskyldspromillen falder fra 34 til 5,1 i Københavns kommune
- Der indføres en stigningsbegrænsing på grundskylden
Stigningen i grundskyld indfases over flere år.
Hvad kommer vi til at betale?
Grundskylden beregnes som en promille af ejendommens værdi. Men inden grundskylden beregnes, trækkes 20 pct. fra grundværdien som et forsigtighedsprincip. Det betyder at Bastiansmindes grundskyld lander på 2.2 mio kr. Det er en stigning på 200.000 kr ift. nuværende niveau. Eller ca. 1200 kr. (årligt) pr. husstand i foreningen. Stigningen bliver indfaset over flere år og er først fuldt indfaset i 2026. For 2024 må stigningen maksimalt være 2,8 pct. Det vil sige at i 2024 skal vi betale 2.048.000 kr. i grundskyld.
FAKTABOKS
Grundskyld Foreningen betaler i fællesskab grundskyld. For 2023 betalte vi 2 mio kr. i grundskyld. I 2024 skal vi betale 2,048 mio kr. Ejendomsværdiskat Hvert havelod i foreningen betaler individuelt ejendomsværdiskat. Ejendomsværdiskatten betales til staten via årsopgørelsen. I kan finde jeres ejendoms værdi via følgende link |