Vi er kommet til den tid på året, hvor hækkene begynder at gro ud over gangene flere steder og skraldebilerne har svært ved at køre igennem havegangene. I tirsdags fik bestyrelsen et krav om at alle hække skal være klippet senest den 26 juni. Hvis det ikke sker, skal vi fremover stille affald ved vejen – hvilket vi bestemt ikke ønsker.
Hvad skal du gøre?
Klip din hæk hurtigst muligt hvis den ikke er klippet ind til hegnet eller hvis den hænger den ud over vejkanten – dog senest den 26 juni.
Tak for hjælpen med at få lavet plads til skraldebilerne hurtigst muligt!
Nedenfor kan du se den e-mail, bestyrelsen modtog fra kommunen:
Kære ANDELSFORENINGEN BASTIANSMINDE
Skraldefolkene, der tømmer affald på din ejendom, har den 11. juni indmeldt, at der er buske, der skal beskæres, for at bilen kan komme ned at tømme jeres glasbeholder.
Det er grundejerens pligt at sikre en fri adgangsvej til ejendommens affaldsbeholdere jf. §10.6 i Københavns Kommunes Regulativ for husholdningsaffald.
For at affaldsafhentningen kan ske regelmæssigt, beder vi dig venligst sørge for, at problemet bliver løst hurtigst muligt, dog inden 26. juni.
Såfremt der ikke er beskåret inden den anførte dato, skal I sørge for at alle affaldsbeholdere stilles frem til skel til tømning fra kl. 06.00. Affaldsbeholderne må tidligst stilles frem aftenen før tømning og skal stilles på plads hurtigst muligt efter tømningen.
Hvis du har spørgsmål til overstående, er du velkommen til at kontakte os. Der kan svares retur på denne mail i 10 arbejdsdage