Bastiansminde har brug for en grundig person med grønne fingre. Hvis det er dig og du har lyst til at give dig i kast med at holde Bastiansmindes fællesområder grønne, fine og blomstrende, håber vi meget, at du vil søge stillingen som Bastiansmindes nye haveansvarlige fra april til september i 2025.
Som Bastiansmindes haveansvarlige er man ansat én sæson ad gangen (1. april til 1. september). Som udgangspunkt vil stillingen inkludere følgende løbende arbejdsopgaver for at passe godt på vores grønne fællesområder, herunder:
- Plante og passe blomster i div. krukker
- Beskære buske/træer
- Fjerne ukrudt i gårdhaven og ved div. bede på fællespladsen
- Fjerne ukrudt på Englandsvej og Røde Mellemvej.
Arbejdet er timelønnet med en løn på 200 kr. i timen. Vi forventer en ugentlig arbejdstid på ca. 2 timer om ugen i gennemsnit i perioden. Du har mulighed for selv at planlægge dine opgaver og arbejdstidspunkter.
Forventet opstart: 1. februar 2025.
Hvis stillingen har interesse, så giv bestyrelsen besked senest den 16. december 2024.
Spørgsmål vedr. stillingen sendes til basminde@gmail.com eller kom op i bestyrelsens åbningstid mandag i lige uger kl. 19-20 (næste gang den 9. december).