Vand, varme og el

Vandforsyning

Vi har kollektiv vandforsyning i foreningen, hvilket betyder, at udgifter til vand bliver betalt over fællesudgifterne.

Det betyder også, at du med det samme skal kontakte bestyrelsen eller få en VVS’er ud, hvis du har mistanke om, at der er problemer med din stophane eller anden form for lækage, da vi bestræber os på at undgå vandspild så vidt som muligt. Nogle husstande deler for øvrigt stophane med naboen. Er du i tvivl om, hvor din stophane gemmer sig, så kontakt bestyrelsen. Bestyrelsen kan ikke garantere, at de finder den for dig, men de kan give dig et praj om, hvor du skal lede efter den.

Vi opfordrer i det hele taget samtlige husstande til at bruge vand med omtanke og sørge for at vælge vandbesparende løsninger når hårde hvidevarer, armaturer og toiletter skal skiftes ud. På den måde bidrager vi alle sammen til at holde vores fællesudgifter nede.

Fjernvarme

Der er etableret fjernvarme i hele foreningen. Er din husstand ikke allerede tilsluttet, så er fjernvarme et oplagt valg af varmekilde, hvis du f.eks. skal bygge nyt hus. Det er Hofor, der er distributør af fjernvarmen i området.

Elforsyning

Er strømmen gået, er det en god idé at banke på hos naboen og høre, om strømmen også er gået der. Alternativt har Ørsted et interaktivt kort over både varslede og uvarslede strømafbrydelser. Det kan måske give dig et praj om, hvorfor der ikke sker noget, når du forsøger at tænde lyset. Er der problemer med gadebelysningen, så kontakt venligst bestyrelsen.

Rotter

Hvis du har spottet rotter i foreningen, har du pligt til at anmelde det til kommunen. Det gør du via kommunens hjemmeside. Her kan du også læse mere om rottebekæmpelse. Du kan også downloade Naturstyrelsens pjece om smitterisiko ved rotter. Bestyrelsen vil også meget gerne have besked, hvis du ser en rotte.